Gravitate Health FHIR Implementation Guide, published by Gravitate Health Project. This guide is not an authorized publication; it is the continuous build for version 0.1.0 built by the FHIR (HL7® FHIR® Standard) CI Build. This version is based on the current content of https://github.com/joofio/test-epi-composition/ and changes regularly. See the Directory of published versions
Full name:
Authorised dose form:
Legal status of supply:
Domain:
Resource status:
Product classification:
Document Details
Generated Narrative: Bundle TEST PURPOSES ONLY - drovelis
Language: da
Profile: Bundle - ePI
Final Document at 2022-02-16 13:28:17+0000 by Organization ACME industry for Bundle: identifier = http://ema.europa.eu/identifier#None; type = document; timestamp = 2023-06-27 10:09:22+0000
Document Subject
Generated Narrative: MedicinalProductDefinition mp83e465306011aa98a59a237fbe1da484
identifier: http://ema.europa.eu/identifier
/EU/1/21/1547/001
type: Medicinal Product
domain: Human use
status: active
legalStatusOfSupply: Medicinal product subject to medical prescription
name
productName: Drovelis 3 mg/14.2 mg film-coated tablets
type: Full name
part
part: nan
type: Invented name part
part
part: nan
type: Scientific name part
part
part: nan
type: Strength part
part
part: nan
type: Pharmaceutical dose form part
Usages
Country Jurisdiction Language EU EU en
Document Content
Generated Narrative: Composition composition-da-83e465306011aa98a59a237fbe1da484
Language: da
Profile: Composition (ePI)
identifier: http://ema.europa.eu/identifier
/EU/1/21/1547/001
status: Final
type: Package Leaflet
category: Raw
date: 2022-02-16 13:28:17+0000
author: Organization ACME industry
title: TEST PURPOSES ONLY - drovelis
Mode | Time |
Official | 2022-02-16 13:28:17+0000 |
Oversigt over indlægssedlen
Drovelis er en p-pille, der bruges til at forebygge graviditet.
Generelt
Før du begynder at tage Drovelis, skal du læse oplysningerne vedrørende blodpropper i punkt 2. Det er især vigtigt at læse symptomerne på en blodprop - se punkt 2 ‘Blodpropper’.
Før du kan begynde at tage Drovelis, vil din læge stille dig nogle spørgsmål vedrørende din og din nærmeste families sygdomshistorie. Lægen vil også måle dit blodtryk og vil eventuelt, afhængigt af din situation, tage andre prøver.
I denne indlægsseddel er flere situationer beskrevet, hvor du skal stoppe med at tage p-piller, eller hvor sikkerheden af p-pillen kan være nedsat. I disse situationer må du ikke have samleje, ellers skal du bruge ekstra ikke-hormonel prævention, f.eks. et kondom eller en anden barrieremetode. Brug ikke sikre perioder eller temperaturmetoden. Disse metoder er usikre, fordi p-pillen påvirker de sædvanlige temperaturudsving og livmoderslimhinden, der forekommer i løbet af en menstruationscyklus.
Ligesom andre hormonelle præventionsmidler beskytter Drovelis ikke mod infektion med human immundefekt virus (hiv) (erhvervet immundefektsyndrom, aids) eller andre seksuelt overførte sygdomme.
Tag ikke Drovelis Du må ikke tage Drovelis, hvis du har en eller flere af nedenstående tilstande. Fortæl din læge, hvis du har nogen af nedenstående tilstande. Din læge vil drøfte med dig, hvilken anden præventionsmetode kan være bedre for dig.
hvis du har (eller har haft) en blodprop i et blodkar i benene (dyb venetrombose, DVT), i lungerne (lungeemboli, PE) eller andre organer
hvis du ved, at du har en sygdom, som påvirker blodets evne til at størkne - f.eks. protein C- mangel, protein S-mangel, antitrombin-III-mangel, faktor V Leiden eller antifosfolipidantistoffer
hvis du skal opereres, eller hvis du er sengeliggende i en længere periode (se under punktet “Blodpropper")
hvis du har haft et hjerteanfald eller et slagtilfælde
hvis du har (eller har haft) angina pectoris (en tilstand, der forårsager stærke brystsmerter og kan være det første tegn på et hjerteanfald) eller forbigående iltmangel i hjernen på grund af en blodprop (transitorisk iskæmisk anfald, TIA)
hvis du har en eller flere af følgende sygdomme, der kan øge din risiko for en blodprop i pulsårerne:
alvorlig sukkersyge (diabetes) med beskadigede blodkar
meget højt blodtryk
et meget højt indhold af fedt i blodet (kolesterol eller triglycerider)
en tilstand kaldet hyperhomocysteinæmi
hvis du har (eller nogensinde har haft) en form for migræne kaldet "migræne med aura"
hvis du har (eller har haft) en godartet eller ondartet svulst i leveren
hvis du har (eller har haft) en alvorlig leversygdom, og din lever endnu ikke fungerer normalt
hvis dine nyrer ikke fungerer godt (nyresvigt)
hvis du har (eller har haft), eller hvis du kan have, brystkræft eller kræft i kønsorganerne
hvis du har uforklarlige blødninger fra skeden
hvis du er allergisk over for estetrol eller drospirenon eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6).
Hvis noget af dette optræder for første gang, mens du tager Drovelis, skal du stoppe med at tage Drovelis med det samme og kontakte din læge. Brug i mellemtiden et ikke-hormonelt præventionsmiddel. Se også “Generelt" i punkt 2 ovenfor.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Drovelis.
Hvornår skal du kontakte din læge?
Søg straks lægehjælp
Se “Sådan opdager du en blodprop" for en beskrivelse af symptomerne på disse alvorlige bivirkninger.
Fortæl din læge, hvis du har eller får en af følgende tilstande. Hvis tilstanden udvikler sig eller bliver værre, mens du tager Drovelis, skal du også kontakte din læge.
BLODPROPPER
Brugen af kombineret hormonel prævention såsom Drovelis øger din risiko for at udvikle en blodprop sammenlignet med, hvis du ikke anvender et sådant middel. I sjældne tilfælde kan en blodprop tilstoppe blodkarrene og forårsage alvorlige problemer.
Blodpropper kan udvikle sig
Helbredelse efter en blodprop er ikke altid fuldstændig. Der kan i sjældne tilfælde indtræffe alvorlige varige mén, og i meget sjældne tilfælde kan blodproppen være dødelig.
Det er vigtigt at huske på, at den samlede risiko for en skadelig blodprop på grund af Drovelis er lille.
SÅDAN OPDAGER DU EN BLODPROP
Søg straks lægehjælp, hvis du oplever et eller flere af følgende tegn eller symptomer.
Oplever du et eller flere af disse tegn? Hvilken tilstand kan det muligvis være?
hævelse i et ben eller langs en vene i benet eller foden, især hvis det ledsages af:
smerter eller ømhed i benet, som du muligvis kun kan mærke, når du står eller går
øget varmefølelse i det berørte ben
ændring i hudfarven på benet. Huden bliver f.eks. bleg, rød eller blå Dyb venetrombose
pludseligt opstået åndenød eller hurtig vejrtrækning uden årsag
pludseligt opstået hoste uden åbenlys årsag, eventuelt med opspytning af blod
stærke brystsmerter, som kan blive værre ved dyb vejrtrækning
svær ørhed eller svimmelhed
hurtige eller uregelmæssige hjerteslag
stærke mavesmerter
Er du i tvivl, så spørg lægen, da nogle af disse symptomer, såsom hoste eller åndenød, kan blive forvekslet med en ikke alvorlig tilstand såsom en luftvejsinfektion (f.eks. en ‘almindelig forkølelse’). Lungeemboli Symptomer, som oftest kun forekommer i det ene øje:
Nogle gange kan symptomer på et slagtilfælde være kortvarige med Slagtilfælde
en næsten øjeblikkelig og fuldstændig bedring, men du skal alligevel søge akut lægehjælp, da du kan have risiko for at få et nyt slagtilfælde.
BLODPROPPER I EN VENE
Hvad kan der ske, hvis der dannes en blodprop i en vene?
Hvornår er risikoen for at udvikle en blodprop i en vene størst? Risikoen for at udvikle en blodprop i en vene er størst i løbet af det første år, hvor en kvinde tager et kombineret hormonelt præventionsmiddel for første gang. Risikoen kan også være højere, hvis du genoptager behandlingen med et kombineret hormonelt præventionsmiddel (det samme lægemiddel eller et andet lægemiddel) efter en pause på 4 uger eller mere. Efter det første år bliver risikoen mindre, men den vil altid være lidt højere, end hvis du ikke anvender et kombineret hormonelt præventionsmiddel. Når du stopper med at tage Drovelis, går der et par uger, hvorefter din risiko for at udvikle blodpropper ikke længere er forhøjet.
Hvad er risikoen for at udvikle en blodprop? Risikoen afhænger af din naturlige risiko for VTE, og af hvilken type kombineret hormonel prævention du anvender. Den samlede risiko for en blodprop i benet eller lungen (DVT eller PE) med Drovelis er lille.
Risiko for at udvikle en blodprop i løbet af et år Kvinder, som ikke tager en kombinations-p-pille, og som ikke er gravide Ca. 2 ud af 10.000 kvinder Kvinder, der tager en kombinations-p-pille, der indeholder lavdosis ethinylestradiol (< 50 mikrogram ethinylestradiol) kombineret med levonorgestrel, norethisteron eller norgestimat Ca. 5-7 ud af 10.000 kvinder
Kvinder, der tager Drovelis Vides endnu ikke
Faktorer, der øger din risiko for en blodprop i en vene Risikoen for en blodprop med Drovelis er lille, men nogle forhold vil øge risikoen. Din risiko er højere:
Risikoen for at udvikle en blodprop stiger, jo flere risikofaktorer du har. Flyrejser (> 4 timer) kan midlertidigt øge din risiko for en blodprop, især hvis du også har nogle af de andre risikofaktorer. Det er vigtigt, at du fortæller din læge, hvis nogle af disse forhold gælder for dig, selv hvis du er i tvivl. Din læge kan beslutte, at du skal stoppe med at tage Drovelis. Fortæl din læge, hvis nogle af ovennævnte forhold ændrer sig, mens du tager Drovelis. Det kan f.eks. være, hvis en nær slægtning oplever en blodprop uden kendt årsag, eller hvis din vægt stiger meget.
BLODPROPPER I EN PULSÅRE
Hvad kan der ske, hvis der dannes en blodprop i en pulsåre? Ligesom en blodprop i en vene kan en blodprop i en pulsåre forårsage alvorlige problemer. F.eks. kan den forårsage et hjerteanfald eller et slagtilfælde.
Forhold der kan øge din risiko for en blodprop i en pulsåre Det er vigtigt at bemærke, at risikoen for et hjerteanfald eller et slagtilfælde, mens du tager Drovelis, er meget lille, men den kan stige:
Hvis du har flere end en af disse tilstande, eller hvis nogle af dem er særligt alvorlige, kan risikoen for at udvikle en blodprop være endnu højere.
Fortæl din læge, hvis nogle af disse forhold ændrer sig, mens du tager Drovelis. Det kan f.eks. være, hvis du begynder at ryge, en nær slægtning oplever en blodprop uden kendt årsag, eller hvis din vægt stiger meget.
Kræft
Brystkræft forekommer lidt oftere hos kvinder, der anvender kombinations-p-piller, men det vides ikke, om dette skyldes behandlingen. For eksempel kan det være, at svulster konstateres oftere hos kvinder på kombinations-p-piller, fordi de undersøges oftere af lægen. Efter behandlingen med kombinations-p-piller stoppes, falder den øgede risiko gradvist. Det er vigtigt, at du undersøger dine bryster regelmæssigt, og du skal kontakte din læge, hvis du mærker en knude. Du skal også fortælle din læge, hvis en nær slægtning har eller har haft brystkræft (se punkt 2 “Advarsler og forholdsregler").
I sjældne tilfælde er der blevet set godartede (ikke kræftrelaterede) leversvulster, og i endnu færre tilfælde ondartede (kræftrelaterede) leversvulster hos p-pille-brugere. Kontakt din læge, hvis du har usædvanligt stærke underlivssmerter.
Livmoderhalskræft skyldes en infektion med human papillomavirus (HPV). Det er blevet rapporteret at forekomme hyppigere hos kvinder, der har brugt p-piller i mere end 5 år. Det er uvist, om dette fund skyldes brug af hormonel prævention eller andre faktorer såsom forskel i seksuel adfærd.
Psykiske forstyrrelser Nogle kvinder, der anvender hormonelle præventionsmidler, herunder Drovelis, har rapporteret om depression eller nedtrykthed. Depression kan være alvorligt og kan nogle gange føre til selvmordstanker. Hvis du oplever humørsvingninger og depressive symptomer, skal du kontakte din læge for yderligere rådgivning så hurtigt som muligt.
Blødning mellem menstruationer Din menstruation starter normalt, mens du tager de hvide placebotabletter i Drovelis-pakken. I den første måned, hvor du tager Drovelis, kan du få uventet blødning (blødning uden for placebodagene). Denne blødning er normalt let og kræver ikke brug af hygiejneprodukter. Hvis denne blødning forekommer i mere end et par måneder, eller hvis den begynder efter nogle måneder, skal din læge finde ud af, hvad det skyldes.
Det skal du gøre, hvis der ikke forekommer blødning i løbet af placebodagene Hvis du har taget alle de lyserøde aktive tabletter korrekt, ikke har haft opkastning eller alvorlig diarré, og du ikke har taget andre lægemidler, er det højst usandsynligt, at du er gravid. Bliv ved med at tage Drovelis som normalt. Hvis du ikke har taget alle tabletterne korrekt, eller hvis den forventede blødning udebliver to efterfølgende gange, kan du muligvis være gravid. Kontakt straks din læge. Start kun med det næste blisterkort, hvis du er sikker på, at du ikke er gravid. Se også punkt 3, ‘Hvis du kaster op eller har kraftig diarré’ eller punkt 2 ‘Brug af andre lægemidler sammen med Drovelis’.
Børn og unge Drovelis er kun indiceret efter den første menstruation (menarken). Der foreligger ingen data vedrørende sikkerhed og virkning hos børn og unge under 16 år.
Brug af andre lægemidler sammen med Drovelis Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. Fortæl også enhver anden læge eller tandlæge, som udskriver andre lægemidler (eller ved udleveringen på apoteket), at du tager Drovelis. De kan fortælle dig, om du skal tage yderligere svangerskabsforebyggende foranstaltninger (f.eks. brug af kondom), og i så fald hvor længe, eller om det er nødvendigt at ændre brugen af dine andre lægemidler. Nogle lægemidler kan påvirke niveauet af Drovelis i blodet og gøre det mindre sikkert til at forebygge graviditet, eller de kan forårsage uventet blødning. Dette omfatter lægemidler til behandling af:
epilepsi (f.eks. barbiturat, carbamazepin, phenytoin, primidon, felbamat, oxcarbazepin, topiramat)
tuberkulose (f.eks. rifampicin)
hiv- og hepatitis C-virusinfektioner (hcv) (f.eks. såkaldte proteasehæmmere og non-nukleosid revers transkriptasehæmmere såsom ritonavir, nevirapin, efavirenz)
svampeinfektioner (f.eks. griseofulvin)
højt blodtryk i blodkarrene i lungerne (f.eks. bosentan).
Naturlægemidlet perikon (Hypericum perforatum) kan også nedsætte Drovelis’ virkning. Hvis du ønsker at bruge naturlægemidler, der indeholder perikon, mens du tager Drovelis, skal du kontakte din læge først.
Hvis du tager lægemidler eller naturlægemidler, som kan nedsætte Drovelis’ virkning, skal du også anvende barriereprævention. Barrieremetoden skal anvendes under hele den samtidige medicinske behandling og i 28 dage efter dens ophør. Hvis den samtidige medicinske behandling fortsætter, efter du har taget de sidste lyserøde aktive tabletter i den aktuelle blisterpakning, skal de hvide placebotabletter kasseres, og du skal straks fortsætte med den næste pakke med Drovelis.
Hvis der er behov for langvarig behandling med ovennævnte lægemidler, skal du bruge ikke- hormonelle præventionsmetoder. Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds.
Drovelis kan påvirke virkningen af andre lægemidler, f.eks.: ciclosporin ( lægemiddel, der anvendes mod vævsafstødning efter transplantationsoperation); lamotrigin ( lægemiddel, der anvendes til behandling af epilepsi).
Det kombinerede behandlingsregimen ombitasvir/paritaprevir/ritonavir og dasabuvir med eller uden ribavirin samt regimet glecaprevir/pibrentasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir til hcv-virus kan medføre forhøjede niveauer i blodprøveresultaterne vedrørende leverfunktionen (forhøjet niveau af leverenzymet ALAT) hos kvinder, som tager kombinerede hormonelle præventionsmidler indeholdende ethinylestradiol. Drovelis indeholder estetrol i stedet for ethinylestradiol. Det er ikke kendt, om forhøjet niveau af leverenzymet ALAT kan forekomme, når Drovelis anvendes sammen med disse kombinerede hcv-behandlingsregimer. Din læge vil rådgive dig.
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for lægemidler.
Laboratorieprøver Hvis du får taget nogle blod- eller urinprøver, skal du fortælle din læge, at du tager Drovelis, da det kan påvirke resultaterne af nogle tests.
Brug af Drovelis sammen med mad og drikke Drovelis kan tages med eller uden mad, hvis det er nødvendigt med lidt vand.
Graviditet og amning Drovelis må ikke tages af kvinder, som er gravide, eller som tror, de kan være gravide.
Hvis du bliver gravid, mens du tager Drovelis, skal du straks stoppe med at tage Drovelis og kontakte din læge.
Hvis du ønsker at blive gravid, kan du til enhver tid stoppe med at tage Drovelis (se punkt 3 “Hvis du holder op med at tage Drovelis").
Drovelis anbefales ikke under amning. Hvis du ønsker at bruge p-piller, mens du ammer, skal du kontakte din læge.
Trafik- og arbejdssikkerhed Drovelis påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
Drovelis indeholder lactose og natrium Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Den lyserøde tablet indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Hvornår og hvordan tabletterne skal tages Drovelis blisterpakken indeholder 28 filmovertrukne tabletter: 24 lyserøde aktive tabletter med de aktive stoffer (nummer 1‐24) og 4 hvide placebotabletter uden aktive stoffer (nummer 25‐28). Hver gang du starter på et nyt blisterkort med Drovelis, skal du tage den første lyserøde aktive tablet (se ‘Start’). Vælg blandt de 7 ugedagsklistermærker det klistermærke, der begynder med din første dag. Hvis du f.eks. begynder på en onsdag, skal du bruge ugedagsklistermærket, der starter med ‘Ons’. Sæt det i feltet på forsiden af blisterkortet på “ "-symbolet. Hver dag vil være ud for en række piller. Dette giver dig mulighed for at kontrollere, om du har taget din daglige tablet. Tag en tablet hver dag på ca. samme tidspunkt, med et glas vand om nødvendigt.
Følg pilenes retning på blisterkortet, og tag først de lyserøde aktive tabletter og derefter de hvide placebotabletter.
Din menstruation vil begynde i løbet af de 4 dage, hvor du tager de hvide placebotabletter (den såkaldte bortfaldsblødning). Normalt vil den begynde 2-4 dage efter den sidste indtagelse af den sidste lyserøde aktive tablet og vil muligvis ikke være stoppet, før du starter på det næste blisterkort.
Start med på dit næste blisterkort umiddelbart efter den sidste hvide placebotablet, selv om din menstruation ikke er stoppet. Det betyder, at du altid vil starte et nyt blisterkort på den samme dag i ugen, og at du har din menstruation på omtrent samme tid hver måned.
Nogle brugere får ikke deres menstruation hver måned under indtagelsen af de hvide placebotabletter. Hvis du har taget Drovelis hver dag ifølge disse instruktioner, er det usandsynligt, at du er gravid.
Start din første pakke Drovelis
Når ingen hormonelle præventionsmidler har været anvendt i den seneste måned
Begynd at tage Drovelis på den første dag i din cyklus (dvs. den første dag med blødning). Hvis du begynder Drovelis på den første dag af din menstruation, beskyttes du øjeblikkeligt mod graviditet.
Du kan også begynde på dag 2-5 i cyklussen, men i så fald skal du tage ekstra beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. et kondom) i de første 7 dage, hvor du tager tabletten.
Ved skift fra et hormonelt præventionsmiddel af kombinationstypen (p-pille, p-ring eller p-plaster) Du kan begynde at tage Drovelis, helst dagen efter den sidste aktive tablet (den sidste tablet, der indeholder de aktive stoffer) af din tidligere p-pille, men senest dagen efter den tabletfri pause for din tidligere p-pille (eller efter den sidste inaktive tablet af din tidligere p-pille). Når du skifter fra en p- ring eller et p-plaster af kombinationstypen, skal du følge din læges råd.
Når der skiftes fra en ren gestagenmetode (ren gestagenpille, injektion eller implantat) eller en spiral Du kan skifte fra en ren gestagenpille (minipille) på en hvilken som helst dag (og fra et implantat eller en spiral på den dag, dit implantat eller din spiral fjernes, og fra en injektion, når du skulle have haft din næste injektion), men i alle disse tilfælde skal du anvende ekstra beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. et kondom) i de første 7 dage efter indtagelse af tabletten.
Efter abort eller provokeret abort
Følg din læges råd.
Efter en fødsel Du kan starte med Drovelis mellem 21 og 28 dage, efter du har født. Hvis du starter senere end dag 28, skal du bruge barriereprævention (f.eks. et kondom) i de første 7 dage, hvor du tager Drovelis. Hvis du, efter fødsel, har haft samleje, før du starter på Drovelis, så vær sikker på, at du ikke er gravid eller vent til din næste menstruation.
Hvis du ammer og gerne vil starte med Drovelis (igen) efter fødslen Læs afsnittet “Amning".
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvad du skal gøre, hvis du ikke er sikker på, hvornår du skal begynde.
Hvis du har taget for meget Drovelis Der er ikke rapporteret om alvorlige bivirkninger ved at tage for mange Drovelis-tabletter. Hvis du har taget flere tabletter på én gang, kan du få kvalme, opkastninger eller blødninger fra skeden. Selv piger, som endnu ikke har fået menstruation, men som ved en fejl har taget dette lægemiddel, kan få en sådan blødning. Hvis du har taget for mange Drovelis tabletter, eller du opdager, at et barn har taget nogle, spørg din læge eller apotekspersonalet til råds.
Hvis du har glemt at tage Drovelis
De sidste 4 hvide tabletter på blisterkortet er placebotabletterne. Hvis du glemmer en af disse tabletter, er sikkerheden af Drovelis uændret. Smid den glemte hvide placebotablet ud.
Hvis du glemmer en lyserød, aktiv tablet (tablet 1‐24 på dit blisterkort), skal du gøre følgende:
Hvis der er gået mindre end 24 timer, fra du skulle have taget en lyserød aktiv tablet, er beskyttelsen mod graviditet ikke reduceret. Tag tabletten snarest muligt, og tag derefter den næste tablet på det sædvanlige tidspunkt.
Hvis der er gået 24 timer eller mere, fra du skulle have taget en lyserød aktiv tablet, kan beskyttelsen mod graviditet være reduceret. Jo flere tabletter du har glemt, jo større er risikoen for at blive gravid.
Risikoen for ufuldstændig beskyttelse mod graviditet er størst, hvis du glemmer en lyserød aktiv tablet i starten eller slutningen af blisterkortet. Derfor skal du følge reglerne nedenfor (se også diagrammet):
Mere end én tablet glemt på dette blisterkort: Kontakt din læge.
En lyserød aktiv tablet glemt mellem dag 1-7
Tag den glemte tablet snarest muligt, selvom det betyder, at du tager to tabletter på samme tid. Fortsæt med at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men tag ekstra forholdsregler, f.eks. et kondom, i de næste 7 dage, mens du tager tabletterne korrekt. Hvis du har haft samleje i ugen før den glemte tablet, skal du indse, at der er risiko for graviditet. Kontakt i så fald din læge.
En lyserød aktiv tablet glemt mellem dag 8-17
Tag den glemte tablet snarest muligt, selvom det betyder, at du tager to tabletter på samme tid. Fortsæt med at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt. Beskyttelsen mod graviditet er ikke nedsat, og du behøver ikke bruge ekstra prævention.
En lyserød aktiv tablet glemt mellem dag 18-24
Du kan vælge mellem to muligheder:
Du vil højst sandsynligt få menstruation ved slutningen af det andet blisterkort, mens du tager de hvide placebotabletter, men du kan have let eller menstruationslignende blødning, mens du tager tabletterne i den anden række på blisterkortet.
Placeboperioden må ikke overstige 4 dage. Hvis du ønsker at starte et nyt blisterkort på den samme dag, som du sædvanligvis starter, skal du tage de hvide placebotabletter i mindre end 4 dage.
Hvis du følger en af disse to anbefalinger, vil du stadig være beskyttet mod graviditet.
Hvis du har glemt nogen af tabletterne på et blisterkort, og du ikke har blødning i løbet af placebodagene, kan det betyde, at du er gravid. Kontakt din læge, før du starter med det næste blisterkort.
Doseringsskema, hvis der er gået mere end 24 timer, fra du skulle have taget de lyserøde aktive tabletter
Mere end én tablet glemt på dette blisterkort Følg din læges råd.
Hvis du kaster op eller har kraftig diarré Hvis du kaster op inden for 3 til 4 timer efter indtagelse af en lyserød aktiv tablet, eller hvis du har kraftig diarré, kan det være, at de aktive stoffer i pillen ikke er blevet optaget fuldstændigt af din krop. Det er næsten den samme situation, når du glemmer en tablet. Efter opkastning eller diarré skal du tage en anden pink aktiv tablet fra en reserveblister så hurtigt som muligt. Hvis det er muligt, skal du tage den inden for 24 timer fra det tidspunkt, hvor du normalt tager din p-pille. Hvis dette ikke er muligt, eller de 24 timer eller mere er gået, skal du følge rådene under “Hvis du har glemt at tage Drovelis".
Mere end 1 lyserød aktiv tablet glemt på 1 blisterkort
Dag 1-7 Dag 8-Dag 18-Kun 1 lyserød aktiv tablet glemt (taget timer eller mere for sent)
JA NEJ
Tag den glemte tablet
Brug yderligere barrieremetode (kondom) i de følgende 7 dage
Tag blisterkortet færdigt
Tag den glemte tablet
Tag blisterkortet færdigt
Tag den glemte tablet og
Tag de lyserøde aktive tabletter færdigt
Kassér de 4 hvide placebotabletter
Start på næste blisterkort ELLER
Stop straks de lyserøde aktive tabletter
Gå direkte til de 4 hvide placebotabletter
Start derefter på næste blisterkort
Udskydelse af din menstruation: Det skal du vide Selv om det ikke anbefales, kan du udskyde din menstruation ved ikke at tage de hvide placebotabletter fra den 4. række og gå direkte til et nyt blisterkort af Drovelis og tage det færdigt. Du kan opleve en let eller menstruationslignende blødning, når du bruger det andet blisterkort. Tag det andet blisterkort færdigt ved at tage de 4 hvide placebotabletter. Start derefter på dit næste blisterkort. Det kan være en god idé at spørge din læge til råds, før du beslutter at udskyde din menstruation.
Hvis du ønsker at ændre den første dag for din menstruation Hvis du tager tabletterne som anvist, vil din menstruation begynde i løbet af placebo-dagene. Hvis du vil ændre denne dag, skal du reducere antallet af placebodage - de dage hvor du tager de hvide placebotabletter - men du må aldrig øge antallet (4 er maksimum). Hvis du for eksempel starter med at tage de hvide placebotabletter på en fredag, og du ønsker at ændre dette til en tirsdag (3 dage tidligere), skal du begynde på et nyt blisterkort 3 dage tidligere end normalt. Det kan være, du ikke får din menstruation i denne forkortede periode, mens du tager de hvide placebotabletter. Mens du bruger den næste blisterpakke, kan du få nogle pletblødninger eller gennembrudsblødninger de dage, hvor du tager pink aktive tabletter.
Kontakt din læge, hvis du ikke er sikker på, hvad du skal gøre.
Hvis du holder op med at tage Drovelis Du kan stoppe med at tage Drovelis når som helst. Hvis du ikke ønsker at blive gravid, så spørg først din læge om andre former for prævention. Hvis du stopper med at tage Drovelis, fordi du ønsker at blive gravid, er det bedst at vente, til du har haft din første normale menstruation, inden du forsøger at blive gravid. Dette vil hjælpe dig med nemmere at beregne barnets forventede fødselsdato.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Hvis du får en bivirkning, især hvis den er alvorlig og vedvarende, eller hvis der er ændringer i dit helbred, som du mener, kan være forårsaget af Drovelis, skal du tale med din læge.
Der er en øget risiko for blodpropper i venerne (venøs tromboemboli (VTE)) eller blodpropper i pulsårerne (arteriel tromboemboli (ATE)) hos alle kvinder, der tager kombinerede hormonelle præventionsmidler. Se punkt 2 “Det skal du vide, før du begynder at tage Drovelis" for nærmere oplysninger om de forskellige risici ved at tage kombinerede hormonelle præventionsmidler.
De følgende bivirkninger er blevet forbundet med brugen af Drovelis:
Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):
Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
svampeinfektion, infektion i skeden, urinvejsinfektion
ændringer i appetit (appetitforstyrrelse)
depression, psykisk lidelse, angst, stress, problemer med at sove
migræne, svimmelhed, prikkende fornemmelse, døsighed
hedetur
hævelse af abdomen (mave), opkastning, diarré
hårtab, overdreven svedtendens (hyperhidrose), tør hud, udslæt, hævelse i huden
rygsmerter
hævede bryster, knuder i brystet, unormal blødning fra kønsorganerne, smerter under samleje, fibrocystisk brystsygdom (tilstedeværelse af en eller flere cyster i brystet), kraftig menstruation, ingen menstruationer, menstruationsforstyrrelser, præmenstruelt syndrom, sammentrækninger af livmoderen, blødning fra livmoderen eller skeden, herunder pletblødning, udflåd fra skeden, vulvovaginal lidelse (tørhed, smerter, lugt, ubehag)
træthed, hævelse af dele af kroppen, f.eks. ankler (ødem), brystsmerter, unormal følelse
blodprøver, der viser forhøjede leverenzymer, ændringer i visse blodfedtstoffer (lipider).
Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):
betændelse i brystet
godartet masse i brystet
overfølsomhed (allergi)
væskeretention, forhøjede kaliumniveauer i blodet
nervøsitet
glemsomhed
tørre øjne, sløret syn, synssvækkelse
svimlende fornemmelse
højt eller lavt blodtryk, inflammation af en vene med dannelse af en blodprop (tromboflebitis), åreknude
forstoppelse, tør mund, fordøjelsesbesvær, hævelse af læber, flatulens, tarmbetændelse, gastroøsofageal refluks, unormale tarmsammentrækninger
allergiske hudreaktioner, gyldenbrune pigmentpletter (chloasma) og andre pigmenteringsforstyrrelser, maskulin hårvækst, kraftig hårvækst, hudlidelser såsom dermatitis og kløende dermatitis, skæl og fedtet hud (seborrhoea) og andre hudlidelser
muskel- og ledkramper, smerter og ubehag
smerter i urinvejene, unormalt lugtende urin
graviditet uden for livmoderen (ektopisk graviditet)
ovariecyste, øget spontan mælkestrøm, bækkensmerter, brystmisfarvning, blødning under samleje, endometriesygdomme, brystvortesygdom, unormal blødning i livmoderen
utilpashed og almindelig utilpashed, øget kropstemperatur, smerter
blodtrykket, ændringer i blodprøver (unormal nyrefunktionstest, forhøjet kalium i blodet, øget blodsukker, nedsat hæmoglobin, nedsat jernindhold i blodet, blod i urin).
skadelige blodpropper i en vene, f.eks.:
i et ben eller en fod (dvs. DVT)
i en lunge (dvs. PE)
hjerteanfald
slagtilfælde
mini-slagtilfælde eller midlertidige symptomer som et slagtilfælde kaldet et transitorisk iskæmisk anfald (TCI)
blodpropper i lever, mave/tarm, nyrerne eller øjet Risikoen for at få en blodprop kan være højere, hvis du har andre sygdomme, som øger denne risiko (se punkt 2 for yderligere oplysninger om de tilstande, som øger risikoen for blodpropper og symptomerne på en blodprop).
Indberetning af bivirkninger Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterpakken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Drovelis indeholder:
Aktive stoffer: drospirenon og estetrol. Hver lyserød aktiv tablet indeholder 3 mg drospirenon og estetrolmonohydrat svarende til 14,2 mg estetrol. Hver hvid placebotablet indeholder ingen aktive stoffer.
Øvrige hjælpestoffer: Lyserøde aktive filmovertrukne tabletter: Tabletkerne: Lactosemonohydrat (se pkt. 2 ‘Drovelis indeholder lactose og ‘natrium’), natriumstivelsesglycolat (se pkt. 2 ‘Drovelis indeholder lactose og natrium’), majsstivelse, povidon K30, magnesiumstearat (E470b). Tabletovertræk: Hypromellose (E464), hydroxypropylcellulose (E463), talkum (E553b), hydrogeneret bomuldsfrøolie, titandioxid (E171), jernoxidrød (E172).
Hvide filmovertrukne placebotabletter: Tabletkerne: Lactosemonohydrat (se pkt. 2 ‘Drovelis indeholder lactose og ‘natrium’), majsstivelse, magnesiumstearat (E470b). Tabletovertræk: Hypromellose (E464), hydroxypropylcellulose (E463), talkum (E553b), hydrogeneret bomuldsfrøolie, titandioxid (E171).
Udseende og pakningsstørrelser De aktive filmovertrukne tabletter er lyserøde, bikonvekse og runde med en diameter på 6 mm samt et dråbeformet logo præget på den ene side. De filmovertrukne placebotabletter er hvide til offwhite, bikonvekse og runde med en diameter på 6 mm samt et dråbeformet logo præget på den ene side.
Drovelis leveres i blisterpakninger med 28 filmovertrukne tabletter (24 lyserøde aktive tabletter og 4 hvide placebotabletter) pakket i en æske. Ud over blisterpakningen(erne) indeholder Drovelis- æsken et opbevaringsetui og 1, 3, 6 eller 13 selvklæbende klistermærker med ugedage. Antallet af selvklæbende klistermærker afhænger af antallet af blisterpakninger.
Pakningsstørrelser: 28 (1 × 28), 84 (3 × 28), 168 (6 × 28) og 364 (13 × 28) filmovertrukne tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen Gedeon Richter Plc. Gyömrői út 19-21. 1103 Budapest Ungarn
Fremstiller Haupt Pharma Münster GmbH Schleebrüggenkamp 48159 Münster Tyskland
Gedeon Richter Plc. Gyömrői út 19-21. 1103 Budapest Ungarn
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.
Entry 1 - fullUrl = Composition/composition-da-83e465306011aa98a59a237fbe1da484
Resource Composition:
Generated Narrative: Composition composition-da-83e465306011aa98a59a237fbe1da484
Language: da
Profile: Composition (ePI)
identifier:
http://ema.europa.eu/identifier
/EU/1/21/1547/001status: Final
type: Package Leaflet
category: Raw
date: 2022-02-16 13:28:17+0000
author: Organization ACME industry
title: TEST PURPOSES ONLY - drovelis
Attesters
Mode Time Official 2022-02-16 13:28:17+0000
Entry 2 - fullUrl = MedicinalProductDefinition/mp83e465306011aa98a59a237fbe1da484
Resource MedicinalProductDefinition:
Generated Narrative: MedicinalProductDefinition mp83e465306011aa98a59a237fbe1da484
identifier:
http://ema.europa.eu/identifier
/EU/1/21/1547/001type: Medicinal Product
domain: Human use
status: active
legalStatusOfSupply: Medicinal product subject to medical prescription
name
productName: Drovelis 3 mg/14.2 mg film-coated tablets
type: Full name
part
part: nan
type: Invented name part
part
part: nan
type: Scientific name part
part
part: nan
type: Strength part
part
part: nan
type: Pharmaceutical dose form part
Usages
Country Jurisdiction Language EU EU en