KL Terminologi
2.2.0 - Release

KL Terminologi, published by Kommunernes Landsforening. This guide is not an authorized publication; it is the continuous build for version 2.2.0 built by the FHIR (HL7® FHIR® Standard) CI Build. This version is based on the current content of https://github.com/hl7dk/kl-term/ and changes regularly. See the Directory of published versions

ValueSet: KLMålgrupperFFB

Official URL: http://fhir.kl.dk/term/ValueSet/KLTargetGroupsFFB Version: 2.2.0
Active as of 2024-10-31 Computable Name: KLTargetGroupsFFB

Target groups as defined by FFB

References

Logical Definition (CLD)

Generated Narrative: ValueSet KLTargetGroupsFFB

  • Include these codes as defined in urn:oid:1.2.208.176.2.22
    CodeDisplayDefinition
    1f23325e-c9c9-455b-bfe7-b4dcd1bb63e5Sjældent forekommende funktionsnedsættelseEn sjældent forekommende funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er sjældent forekommende. For at en funktionsnedsættelse kan karakteriseres som sjælden, må den have en forekomst på mindre end ca. 1.000 diagnosticerede tilfælde i Danmark. Begrebet rummer syndromer, der medfører udtalt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og som typisk er medfødte og arvelige.
    f1c7ee41-21b4-4dba-9424-c874bf72b5e7Multipel funktionsnedsættelseEn multipel funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er kendetegnet ved et manglende talesprog. Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser, at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi.
    ab7b7d7b-b7bb-4b8c-99d9-5c98a302b771Medfødt døvblindhedMedfødt døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået inden et sprog er udviklet.
    0d66b364-958e-48cf-a18b-744fab284194Erhvervet døvblindhedErhvervet døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået efter et sprog er udviklet.
    7ef8be83-90d1-4375-b1cb-24710bea21c7HørenedsættelseEn hørenedsættelse er en begrænsning i en persons opfattelse af lyd som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Hørenedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for.
    5cb8997c-eb10-477f-b653-b2a5ff11ce7dKommunikationsnedsættelseEn kommunikationsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse.
    6e155207-db12-419a-8d9c-d67756533056MobilitetsnedsættelseEn mobilitetsnedsættelse er en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion.
    615310e8-f702-4455-910b-9d6d8aa684fbSynsnedsættelseEn synsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at se som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Synsnedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for.
    da298aec-cd7d-436c-9927-d88d00066881Anden fysisk funktionsnedsættelsefysisk funktionsnedsættelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under fysisk funktionsnedsættelse
    7b48f1a0-579b-4976-ae7c-4074b5981449DemensDemens er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. Som eksempel på demens kan nævnes Alzheimers sygdom og vaskulær demens.
    d26f97e8-99ed-46a9-94db-93340f77a950Erhvervet hjerneskadeEn erhvervet hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er kommet til efter fødslen.
    1097d07f-1dba-4cc2-ae3a-399a501c2eb6Medfødt hjerneskadeEn medfødt hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er opstået før eller under fødslen.
    9b3fd322-a75a-4ed8-9b74-425fa1e01c95AutismespektrumAutismespektrum er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved en mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd.
    cc6a58cf-d3d2-4e5f-b7fe-98b009647eacOpmærksomhedsforstyrrelseEn opmærksomhedsforstyrrelse er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter ADHD og ADD.
    e6a269f5-944a-4ff8-b4d8-6dc2134d9167Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdighederUdviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder kan nævnes fumler-tumlersyndromet, udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse og udviklingsmæssig dyspraksi.
    93d52b11-faa7-4ff7-b552-11a84cce8bf1Udviklingsforstyrrelse af skolefærdighederUdviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for udviklingen af intellektuelle skolefærdigheder er tilbagestående fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder kan nævnes specifik læseforstyrrelse (dysleksi), specifik staveforstyrrelse og specifik regnevanskelighed (dyskalkuli).
    71dfe6d1-ebc1-4414-8527-edf8e605c356Udviklingsforstyrrelse af tale og sprogUdviklingsforstyrrelse af tale og sprog er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for sprogerhvervelse er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelser af tale og sprog kan nævnes specifik sprogartikulationsforstyrrelse (dysartri), sprogudtryksforstyrrelse (ekspressiv dysfasi) og sprogopfattelsesforstyrrelse (impressiv dysfasi).
    5cfc9530-a193-4f66-9981-3b980ee9ea7bAnden udviklingsforstyrrelseudviklingsforstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under udviklingsforstyrrelse
    97c355cc-84e3-46d0-ac1b-00bc627d089fUdviklingshæmningUdviklingshæmning er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering. Begrebet omfatter også Down's syndrom.
    17ce646b-4469-4a73-82a9-9628436f6c70Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelseIntellektuel/kognitiv forstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under intellektuel/kognitiv forstyrrelse
    303deb9b-84f0-49d2-ab7a-f8b98eed40a2AngstAngst er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag.
    ee5b52bd-b839-4e69-ad04-c8b33eabfbdeDepressionDepression er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse.
    f2ccc0c0-2a0a-49c9-9d6a-741a7cd220a3Forandret virkelighedsopfattelseForandret virkelighedsopfattelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer. Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande.
    6aac5ae6-ef06-4866-9c66-16d51ebbc83bPersonlighedsforstyrrelsePersonlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker. Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser.
    192b7d79-415c-4f4f-9223-607938ecbe97SpiseforstyrrelseSpiseforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning.
    afaa7e31-2b5d-4a49-9008-56aa8df8dc13StressbelastningStressbelastning er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, hvor en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab. Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur.
    d42d8f41-2d07-4391-a687-bad51172d0c9TilknytningsforstyrrelseTilknytningsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker.
    851b2a9d-cde2-4d5d-8f33-d03789022cbbAnden psykisk vanskelighedpsykiske vanskeligheder, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under psykiske vanskeligheder
    293bf940-c075-4e3d-b5ef-6e331202e556HjemløshedHjemløshed er tilstand, hvor en person ikke har en bolig. Hjemløshed som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Begrebet dækker både husvilde, dvs. personer, der ikke har en bolig, og funktionelt hjemløse, dvs. personer, der har en bolig, men af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i den.
    3e3f5ebf-82c1-401b-ab5e-e6138a31da3aSelvskadende adfærdSelvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade. Selvskadende adfærd som socialt problem, er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
    16075f99-3694-4878-a48d-b2f4b515cb76Social isolationSocial isolation er en tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen.
    e1b59a4a-9cc2-4113-a5f1-84af588b02a2Udadreagerende adfærdUdadreagerende adfærd er adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Udadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
    66fac925-3488-43b3-8e50-4510d3821b37Andet socialt problemsocialt problem, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under socialt problem
    3b166cb0-df17-4002-a4c4-69e9a943645cIndadreagerende adfærdIndadreagerende er en adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel. Indadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
    df42d472-06f6-4c5f-9dcf-64aa6cc20925Personfarlig kriminalitetPersonfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar og som påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade.
    6a038911-d866-4910-90ae-72ca55c641eaIkke-personfarlig kriminalitetIkke-personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar, men som ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade.
    f1f4d709-19d2-48cc-8942-231bf912323dOmsorgssvigtOmsorgssvigt er en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Omsorgssvigt som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade.
    ab4413f0-fa81-41c0-ad8c-21782c12a0faAlkoholmisbrugAlkoholmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet er alkohol. Misbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.
    0e25a2ec-4f04-4d14-a5ad-a6519a7d1d5fStofmisbrugStofmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol. Misbrug er en adfærd, der der kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.
    122f3f8e-84a0-476f-b9c5-0e40b1dcf113ProstitutionProstitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser.
    6fd0f315-2297-4d66-b638-3f867a0900e0Seksuelt krænkende adfærdSeksuelt krænkende adfærd, er adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb. Seksuelt krænkende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.
    5e95db73-4d16-4084-93a3-595c0650b160Selvmordstanker eller -forsøgSelvmordstanker eller -forsøg er en tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord.
    c47fd846-f1e0-4786-89a4-88d00e7a86c0Seksuelt overgrebSeksuelt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen udsættes for en seksuel krænkelse.
    3412d671-22bf-456c-b963-c4e05c2725a0Voldeligt overgrebVoldeligt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen krænkes med fysisk eller psykisk vold. For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer.
    905caa77-2b98-48ce-b0e1-35dc4c1cc4bdAndet overgrebovergreb, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under overgreb

 

Expansion

Generated Narrative: ValueSet

Expansion based on codesystem FFB v2.2.0 (CodeSystem)

This value set contains 45 concepts

CodeSystemDisplayDefinition
  1f23325e-c9c9-455b-bfe7-b4dcd1bb63e5urn:oid:1.2.208.176.2.22Sjældent forekommende funktionsnedsættelse

En sjældent forekommende funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er sjældent forekommende. For at en funktionsnedsættelse kan karakteriseres som sjælden, må den have en forekomst på mindre end ca. 1.000 diagnosticerede tilfælde i Danmark. Begrebet rummer syndromer, der medfører udtalt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og som typisk er medfødte og arvelige.

  f1c7ee41-21b4-4dba-9424-c874bf72b5e7urn:oid:1.2.208.176.2.22Multipel funktionsnedsættelse

En multipel funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er kendetegnet ved et manglende talesprog. Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser, at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi.

  ab7b7d7b-b7bb-4b8c-99d9-5c98a302b771urn:oid:1.2.208.176.2.22Medfødt døvblindhed

Medfødt døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået inden et sprog er udviklet.

  0d66b364-958e-48cf-a18b-744fab284194urn:oid:1.2.208.176.2.22Erhvervet døvblindhed

Erhvervet døvblindhed er en fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad, som er opstået efter et sprog er udviklet.

  7ef8be83-90d1-4375-b1cb-24710bea21c7urn:oid:1.2.208.176.2.22Hørenedsættelse

En hørenedsættelse er en begrænsning i en persons opfattelse af lyd som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Hørenedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for.

  5cb8997c-eb10-477f-b653-b2a5ff11ce7durn:oid:1.2.208.176.2.22Kommunikationsnedsættelse

En kommunikationsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse.

  6e155207-db12-419a-8d9c-d67756533056urn:oid:1.2.208.176.2.22Mobilitetsnedsættelse

En mobilitetsnedsættelse er en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion.

  615310e8-f702-4455-910b-9d6d8aa684fburn:oid:1.2.208.176.2.22Synsnedsættelse

En synsnedsættelse er en begrænsning i en persons evne til at se som resultat af en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra betydeligt nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Synsnedsættelse udgør kun en funktionsevnenedsættelse for så vidt som nedsættelsen rækker ud over det, der almindeligvis kan korrigeres for.

  da298aec-cd7d-436c-9927-d88d00066881urn:oid:1.2.208.176.2.22Anden fysisk funktionsnedsættelse

fysisk funktionsnedsættelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under fysisk funktionsnedsættelse

  7b48f1a0-579b-4976-ae7c-4074b5981449urn:oid:1.2.208.176.2.22Demens

Demens er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. Som eksempel på demens kan nævnes Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

  d26f97e8-99ed-46a9-94db-93340f77a950urn:oid:1.2.208.176.2.22Erhvervet hjerneskade

En erhvervet hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er kommet til efter fødslen.

  1097d07f-1dba-4cc2-ae3a-399a501c2eb6urn:oid:1.2.208.176.2.22Medfødt hjerneskade

En medfødt hjerneskade er misdannet eller ødelagt hjernevæv, som er opstået før eller under fødslen.

  9b3fd322-a75a-4ed8-9b74-425fa1e01c95urn:oid:1.2.208.176.2.22Autismespektrum

Autismespektrum er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved en mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd.

  cc6a58cf-d3d2-4e5f-b7fe-98b009647eacurn:oid:1.2.208.176.2.22Opmærksomhedsforstyrrelse

En opmærksomhedsforstyrrelse er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter ADHD og ADD.

  e6a269f5-944a-4ff8-b4d8-6dc2134d9167urn:oid:1.2.208.176.2.22Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder

Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder er en udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af motoriske færdigheder kan nævnes fumler-tumlersyndromet, udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse og udviklingsmæssig dyspraksi.

  93d52b11-faa7-4ff7-b552-11a84cce8bf1urn:oid:1.2.208.176.2.22Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder

Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for udviklingen af intellektuelle skolefærdigheder er tilbagestående fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder kan nævnes specifik læseforstyrrelse (dysleksi), specifik staveforstyrrelse og specifik regnevanskelighed (dyskalkuli).

  71dfe6d1-ebc1-4414-8527-edf8e605c356urn:oid:1.2.208.176.2.22Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog

Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog er en udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for sprogerhvervelse er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin. Som eksempel på udviklingsforstyrrelser af tale og sprog kan nævnes specifik sprogartikulationsforstyrrelse (dysartri), sprogudtryksforstyrrelse (ekspressiv dysfasi) og sprogopfattelsesforstyrrelse (impressiv dysfasi).

  5cfc9530-a193-4f66-9981-3b980ee9ea7burn:oid:1.2.208.176.2.22Anden udviklingsforstyrrelse

udviklingsforstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under udviklingsforstyrrelse

  97c355cc-84e3-46d0-ac1b-00bc627d089furn:oid:1.2.208.176.2.22Udviklingshæmning

Udviklingshæmning er en forstyrrelse i overordnede mentale funktioner, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering. Begrebet omfatter også Down's syndrom.

  17ce646b-4469-4a73-82a9-9628436f6c70urn:oid:1.2.208.176.2.22Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse

Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under intellektuel/kognitiv forstyrrelse

  303deb9b-84f0-49d2-ab7a-f8b98eed40a2urn:oid:1.2.208.176.2.22Angst

Angst er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag.

  ee5b52bd-b839-4e69-ad04-c8b33eabfbdeurn:oid:1.2.208.176.2.22Depression

Depression er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse.

  f2ccc0c0-2a0a-49c9-9d6a-741a7cd220a3urn:oid:1.2.208.176.2.22Forandret virkelighedsopfattelse

Forandret virkelighedsopfattelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer. Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande.

  6aac5ae6-ef06-4866-9c66-16d51ebbc83burn:oid:1.2.208.176.2.22Personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker. Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser.

  192b7d79-415c-4f4f-9223-607938ecbe97urn:oid:1.2.208.176.2.22Spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning.

  afaa7e31-2b5d-4a49-9008-56aa8df8dc13urn:oid:1.2.208.176.2.22Stressbelastning

Stressbelastning er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, hvor en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab. Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur.

  d42d8f41-2d07-4391-a687-bad51172d0c9urn:oid:1.2.208.176.2.22Tilknytningsforstyrrelse

Tilknytningsforstyrrelse er en forstyrrelse i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker.

  851b2a9d-cde2-4d5d-8f33-d03789022cbburn:oid:1.2.208.176.2.22Anden psykisk vanskelighed

psykiske vanskeligheder, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under psykiske vanskeligheder

  293bf940-c075-4e3d-b5ef-6e331202e556urn:oid:1.2.208.176.2.22Hjemløshed

Hjemløshed er tilstand, hvor en person ikke har en bolig. Hjemløshed som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Begrebet dækker både husvilde, dvs. personer, der ikke har en bolig, og funktionelt hjemløse, dvs. personer, der har en bolig, men af den ene eller anden grund ikke kan opholde sig i den.

  3e3f5ebf-82c1-401b-ab5e-e6138a31da3aurn:oid:1.2.208.176.2.22Selvskadende adfærd

Selvskadende adfærd er adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade. Selvskadende adfærd som socialt problem, er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  16075f99-3694-4878-a48d-b2f4b515cb76urn:oid:1.2.208.176.2.22Social isolation

Social isolation er en tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen.

  e1b59a4a-9cc2-4113-a5f1-84af588b02a2urn:oid:1.2.208.176.2.22Udadreagerende adfærd

Udadreagerende adfærd er adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne. Udadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  66fac925-3488-43b3-8e50-4510d3821b37urn:oid:1.2.208.176.2.22Andet socialt problem

socialt problem, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under socialt problem

  3b166cb0-df17-4002-a4c4-69e9a943645curn:oid:1.2.208.176.2.22Indadreagerende adfærd

Indadreagerende er en adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel. Indadreagerende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  df42d472-06f6-4c5f-9dcf-64aa6cc20925urn:oid:1.2.208.176.2.22Personfarlig kriminalitet

Personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar og som påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade.

  6a038911-d866-4910-90ae-72ca55c641eaurn:oid:1.2.208.176.2.22Ikke-personfarlig kriminalitet

Ikke-personfarlig kriminalitet er en handling, der er strafbar, men som ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade.

  f1f4d709-19d2-48cc-8942-231bf912323durn:oid:1.2.208.176.2.22Omsorgssvigt

Omsorgssvigt er en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Omsorgssvigt som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade.

  ab4413f0-fa81-41c0-ad8c-21782c12a0faurn:oid:1.2.208.176.2.22Alkoholmisbrug

Alkoholmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet er alkohol. Misbrug er en adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.

  0e25a2ec-4f04-4d14-a5ad-a6519a7d1d5furn:oid:1.2.208.176.2.22Stofmisbrug

Stofmisbrug er misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol. Misbrug er en adfærd, der der kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper.

  122f3f8e-84a0-476f-b9c5-0e40b1dcf113urn:oid:1.2.208.176.2.22Prostitution

Prostitution er en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling. Prostitution som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Den tankemæssige forestilling om fænomenet prostitution er værdineutral. Inden for Servicelovens område er prostitution benævnt som type af socialt problem, men hvorvidt prostitution udgør et problem for den enkelte må afgøres på individniveau. Begrebet omfatter ikke forhold, der falder under de strafferetlige regler, fx køb af seksuelle ydelser, der sælges af unge under 18 år, eller det fænomen, at personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser.

  6fd0f315-2297-4d66-b638-3f867a0900e0urn:oid:1.2.208.176.2.22Seksuelt krænkende adfærd

Seksuelt krænkende adfærd, er adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb. Seksuelt krænkende adfærd som socialt problem er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret.

  5e95db73-4d16-4084-93a3-595c0650b160urn:oid:1.2.208.176.2.22Selvmordstanker eller -forsøg

Selvmordstanker eller -forsøg er en tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord.

  c47fd846-f1e0-4786-89a4-88d00e7a86c0urn:oid:1.2.208.176.2.22Seksuelt overgreb

Seksuelt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen udsættes for en seksuel krænkelse.

  3412d671-22bf-456c-b963-c4e05c2725a0urn:oid:1.2.208.176.2.22Voldeligt overgreb

Voldeligt overgreb er, når en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part, og hvor personen krænkes med fysisk eller psykisk vold. For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer.

  905caa77-2b98-48ce-b0e1-35dc4c1cc4bdurn:oid:1.2.208.176.2.22Andet overgreb

overgreb, der ikke er omfattet af en af de øvrige kategorier under overgreb


Explanation of the columns that may appear on this page:

Level A few code lists that FHIR defines are hierarchical - each code is assigned a level. In this scheme, some codes are under other codes, and imply that the code they are under also applies
System The source of the definition of the code (when the value set draws in codes defined elsewhere)
Code The code (used as the code in the resource instance)
Display The display (used in the display element of a Coding). If there is no display, implementers should not simply display the code, but map the concept into their application
Definition An explanation of the meaning of the concept
Comments Additional notes about how to use the code